Produceret til ►
Youtube ►
Facebook ►
Bliv medlem via YFC ►
Send ideer, feedback eller få et tilbud ►

Find bogen i Bog & Idé eller køb den direkte på Lohses hjemmeside:

Sexolog Mette Mach uddannet hos Joan Ørting anmeldeler her bogen “Bedre Sex og mere af det” udgivet på forlaget Lohse 2013. Find Hendes hjemmeside her:

Douglas E. Rosenau – Bedre Sex og mere af det
Denne bog vil komme til at påvirke dit sexliv! Enten som en bekræftelse og en varm taknemlig glæde over det, som elskoven giver dig og din ægtefælle, eller konkret hjælp til de hurdler, I oplever.Måske vil I få større frimodighed eller idéer til at øge spændingen og styrke lidenskaben. Måske vil I få tro på, at nødvendige forandringer kan ske.

Bogens praktiske vejledning og mange øvelser har som formål, at vi må smage den velsignelse, Gud har lagt ind i sexlivet. Her er noget at hente både for par, der er på vej ind i samlivet og for par, der har gennemlevet mange af livets faser sammen.

Det er ikke en bog, man læser fra ende til anden. Men som håndbog kan den bruges til at slå op og finde det emne, der siger noget ind i jeres situation. Bogen er gennemsyret af forfatterens store faglige viden, terapeutiske erfaring, omsorg og hans kristne tro, hvilket får ham til at behandle emnet sex med en form for ærefrygt.

Lignende Bøger:
Rob Bell – Sex Gud – Forlaget Boedal:
Sex og Gud hører sammen. Det kan ikke adskilles, siger Rob Bell, fordi den fysiske verden er intimt forbundet med en dybere åndelig virkelighed. Og derfor – hvis seksualitet skal give mening – må vi også tale om Gud. SEX GUD udforsker denne forbindelse med elegance og usædvanlig indsigt. “Sex Gud er en enestående bog af flere årsager. Rob Bell ønsker egentlig ikke at give os praktiske råd om, hvordan vi kan leve vores seksualitet ud, men snarere at påvirke hele vores tankegang omkring seksualitet. Én ting er at sige nej til at have en seksualitet, som ikke udspringer af en kristen tankegang, noget andet er at kunne sige ja til en livsbekræftende og helhedsorienteret seksualitetsforståelse, som udspringer af det faktum, at vi er skabt i Guds billede. Det er dette billede af seksualitet, der er Bells ærinde. Det er en bog, jeg med stolthed vil give til mine venner, hvad enten de deler den samme tro som mig eller ej, for bogen ånder af en gudgiven helstøbthed uden at foregive at have alle svar. Det er i bund og grund en teologi om seksualitet, men samtidig utrolig praktisk og skrevet på en måde, som overrasker læseren. Bells evne til at give læseren puslebrikker, som først falder på plads i slutningen af kapitlet, kommer uden tvivl til at danne skole for mange fremtidige bøger.” Mikael Laursen, ungdomspræst i Kirken i Københavns Kulturcenter

Carl Mar – Parterapi metoder:
Jeg har ledet “Skolen for personlig udvikling” siden 1985, hvor mere end 100 Par og Psykoterapeuter er blevet uddannet. Bogen er målrettet til terapeuter og behandlere, som gerne vil have inspiration til, at kunne hjælpe par og personer med løsning af konflikter eller personlig udvikling. Bogen er udformet som et undervisningsmateriale til skoler for behandlere, terapeuter og mennesker, der hjælper andre med deres psykiske problemer. Mennesker med interesse for personlig udvikling kan have meget glæde af bogen, fordi den lægger op til debat og kan bruges som opslagsværk. Par øvelser, psykodrama, tegneterapi, lerterapi, musikterapi, rollespil, gruppeprocesser, lege, drama, gestaltterapi, kropterapi, fantasirejser og massage øvelser er beskrevet i bogen. Bogen indeholder tegninger, beskrivelser af øvelser, vejledning og advarsler til klienter og terapeuter.

Jakob Olrik – Mer’ og bedre sex:
Sex er grundforudsætningen for et lykkeligt liv. MER’ og bedre SEX er en guide til alt det, du ikke vidste, du gerne ville vide om sex. Den er spækket med konkret info, udførlige manualer og lettilgængelige tips om alt, hvad der vedrører sexteknikker, parforhold og forførelse.Den er skrevet af en mand til andre mænd, men er i høj grad et redskab, der kan forbedre alles sexliv — også kvindens! MER’ og bedre SEX er en inspiration til alle, der gerne vil have et bedre sexliv og ad den vej optimere deres lykke og succes på alle planer i livet. Giv den til en du elsker eller gerne vil elske med.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here