15-årige Christian går meget bedre med specialfremstillet indlæg fra statsautoriseret fodterapeut Lone Heitmann i Hjørring.

Avanceret, elektronisk måling af fødderne på unge som gamle giver statsautoriseret fodterapeut Lone Heitmann i Hjørring et klart billede af, hvordan hun kan hjælpe kunden med problemer med fødderne.
Hun er kommet flot fra start med sin nye klinik for fodtereapi, der er smukt beliggende på P. Nørkjærs Plads midt i Hjørring.
Problemer med fødderne er noget, mange døjer med, og der er hjælp at få hos Lone Heitmann. Fødderne skal man passe godt på, for de skal jo bære dig gennem hele livet.
– Som statsautoriseret fodterapeut kan jeg hjælpe med den rette fodbehandling og vejledning. Måske skyldes problemer med fødderne, at der er brug for aflastning og indlæg i skoene. Det måler jeg med avanceret udstyr og specielfremstiller indlæg til den enkelte kunde, og så går de meget bedre herfra, fortæller Lone Heitmann.
– Smerter i for eksempel ryg, hofte, knæ og måske hovedpine kan stamme fra fødderne. Fungerer fødderne ikke anatomisk korrekt, så stødabsorberer de ikke nok, og stødet forplanter sig til andre steder i kroppen.
– Derfor kan det være en rigtig god ide at få lavet et specialindlæg, som passer til Dine sko. Jeg tester kundens fødder på en meget avanceret, elektronisk vægt, der giver mig et klart billede på computeren, og udfra det kan jeg lave præcis det indlæg, der hjælper kunden, fortæller Lone Heitmann.
Hun har i klinikken på P. Nørkjærs Plads mange kunder, og problemer med fødderne er bestemt ikke noget, kun ældre døjer med.
– Der kommer mange mennesker i alle aldre, som har brug for at få en fodterapi-behandling, som kan omfatte undersøgelse af fødderne, klipning samt slibning af negle, beskæring af hård hud og fjernelse af ligtorne.

– Jeg har åben alle dage, men husk tidsbestilling på telefon 98971121, siger Lone Heitmann.
Hun er uddannet statsautoriseret fodterapeut med eksamen fra skolen i Randers.

1 COMMENT

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here