Fyldte portobellosvampe – Se opskriften her:

Jeg synes, vegetarisk mad er noget af det lækreste, man kan servere. De her portobellosvampe med fyld, toppet med pocheret æg, kræver måske en lille bitte smule ekstra af kokken, men resultatet er helt sikkert det ekstra arbejde værd. Og synes man, pocheret æg er lidt for mesterkok-agtigt, vil jeg gerne hilse og sige, at de heldigvis smager lige så godt, hvis de bliver grimme.

Se tips og tricks film her

Subscribe på kanalen og du vil modtage ugens nye lækre madopskrift |

Opskrift – 4.stk

Ingredienser:
Portobellosvampe med fyld:
4 portobellosvampe
125 g champignoner
2 kviste frisk rosmarin
1 skalotteløg
0,5 rød chili
12 stk. skåret artiskok eller 6 artiskokhjerter
20 g parmesan
2 spsk. smør
Salt + peber

Pocheret æg:
4 æg
1 l vand
0,5 dl eddike
1 tsk. salt

Sådan gør du:
Vask portobellosvampene grundigt. Brug en ske til at udhule indholdet i midten, så de bliver til en skal. Hak indholdet fra portobellosvampene i midten og læg det i en skål. Hak champignoner, løg, chili, rosmarin og artiskok og bland det sammen.

Steg blandingen i smør i ca. 5 minutter. Smag til med salt og peber. Fyld indholdet i de udhulede portobello-skaller og top dem med revet parmesan. Bag svampene ved 200 grader i ca. 10-12 minutter.

Kog vand i en gryde og tilsæt salt og eddike. Rør vandet rundt i en cirkel, så der dannes en hvirvel. Knæk ægget i midten af hvirvlen og lad det ligge i vandet i cirka 3 minutter. Fisk forsigtigt ægget op og gentag med de resterende æg. Top hver bagt portobellosvamp med et æg og lidt salt.

Links:
Følg os på facebook h
Følg os på instagram
Følg bloggen

3 COMMENTS

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here