Opskrift: Svenske fastelavnsboller/semlor (16 stk.)

Til bollerne:
25 g gær
75 g smør
2 dl mælk
cirka 7 dl mel
2 tsk. bagepulver
0,5 tsk. salt
1 tsk. kardemomme
0,5 dl sukker
2 æg

Til fyld og topping:
Marcipan
Mælk
Piskefløde
Flormelis

Smuldr gæren i en skål. Smelt smørret. Kom mælk i gryden og sørg for at blandingen er 37 grader (fingertemperatur). Hæld i skålen med gæren og rør sammen.

Kom mel, bagepulver, salt, kardemomme, sukker og 1 æg i skålen. Ælt til en dej. Klistrer dejen så tilsæt lidt ekstra mel.

Lad dejen hæve 30 minutter. Del i 16 dele. Form til runde boller. Placer på en bageplade. Lad hæve 30 minutter. Pisk et æg. Pensl bollerne. Bag ved 200 grader i 8-10 minutter eller til bollerne er gyldne.

Lad bollerne køle af.

Del bollerne på midten. Brug en gaffel til at fjerne lidt af bollen i midten af den nedre del. Kom den del af bollen du fjerner i en skål. Riv marcipan i skålen. Bland til tykt ”snask” sammen med mælk.

Kom snasket i hullet i bollen. Pisk flødeskum. Top med flødeskum. Sæt låget på bollen og drys med flormelis.

Find flere opskrifter på min madblog

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here